Hvad er plugins til WordPress?

Et plugin til WordPress er en funktionsudvidelse.. Det betyder at man med installering af et plugin, får nogle muligheder, som standardopsætningen af WordPress i indeholder. Det kan fx være et galleri eller et katalog.

Plugins er altså en tilføjelse til WordPress.

Plugins til WordPress er også et større eller mindre stykke software, bestående af forskellige filtyper og koder.

Formål

Plugins tjener forskellige formål. Så derfor er det ikke lige gyldigt, hvilke plugins du installerer.

WordPress.org under fanebladet “Plugins” kan man se en stor mængde plugins der er til rådighed. Der er i ultimo 2017 mere 52.000 plugins til WordPress.

Så når man skal finde et relevant plugin, kræver det lidt tålmodighed og detektivarbejde. Prøv med forskellige søgeord og forskellige kombinationer. Vurder om de fundne plugins tjener det ønskede formål.

Sådan vurderer du et plugin

Er du ikke programmører med indsigt i WordPress’ strukturer, så må man vurdere plugins ud fra et andet perspektiv.

Sådan vurderer du et plugin:

  • Vurder først om det tjener dit formål.
  • Kig på anmeldelserne af pluginnet. Jo flere der har anmeldt det positivt, jo bedre.
  • Bemærk om pluginnet er opdateret indenfor en rimelig tidsramme.
  • Er det testet til den nyeste version af WordPress?
  • Tjek udviklerne. Ser de troværdige ud, når du kigger på deres historik, hjemmeside og evt. firma.
  • Er der dokumentation til pluginnet.

Test pluginnet på en udviklingsside, hvis du har mulighed for det.

Husk altid at tage backup inden du installerer et plugin, uanset om det er et plugin du tidligere har benyttet.

Med tiden vil man opnå et kendskab og erfaringsniveau, der gør det lidt nemmere at finde gode og og relevante plugins til WordPress.

Eksempler

Der findes mange gode plugins til WordPress. Vi har gode erfaringer med adskillige plugins, men må samtidig konstatere, at vi kun har erfaring med et begrænset antal af dem mange tusinde plugins til WordPress. Eksempelvis:

  • Akeeba Backup, backup
  • CMS Tree Page View, adm. værktøj
  • Envira Gallery, galleri
  • Redirection, SEO
  • Smush Image Compression and Optimization, hastighed, SEO
  • Updraft Plus, backup
  • WP Optimize, databaseoptimering, SEO
  • WooCommerce, webshop
  • Wordfence, sikkerhed
  • WP Fastest Cache, hastighed, SEO
  • WP Statistics, statistik
  • WP Super Cache, hastighed, SEO
  • Yoast, SEO

Listen med plugins revideres hen ad vejen.