Pegedomæne

Et pegedomæne er i bund og grund et hele almindeligt domæne, der blot peger over på et andet domæne.

Har du brug for flere domæner, så kan Kumento håndtere det for dig. Håndteringen af domæner er som sådan ikke anderledes i Kumento end alle andre services, der laver hjemmesider. Vi er underlagt de samme standarder.

 

Pegedomæne

 

Hvorfor bruge et pegedomæne?

Det er der flere gode grunde til, fx

  • bogstavproblematikker
  • navneskift i forening eller virksomhed
  • e-mail problemer m.m.

Hvilken problemstilling der er vigtigst, kommer an på udgangspunkter, brugere, kunder etc.

Bogstavproblematik

Det kan fx være aktuelt, hvis man opretter en hjemmesider hvor æ, ø eller å indgår i domænet. I stedet for bogstavet “å” kan man vælge at benytte to a’er. Fordelen ved at lade et å-domæne pege over på et aa-domæne er blandt andet, at de mange brugere fra andre lande som regel ikke har de danske specialtegn æ, ø og å til rådighed på en nem måde.

Navneskift

Det kan også være aktuelt, hvis et firma eller en forening skifter navn eller hvis et projekt stopper. I stedet for at lukke domænet, kan man pege det over på et nyt domæne. På den måde undgår man, at en konkurrent overtager ens gamle navn. 

Links til det gamle domæne kan dermed ledes over til det nye domæne. Det vil som regel være vigtigt, hvis man har øje for søgemaskineoptimering.

I praksis håndteres det gennem DNS indstillingerne.

Lukker du et domæne, så risikerer man også, at en pornotjeneste, spiltjeneste eller noget helt tredje køber adgang til at bruge domænet. Det kan jo også være en konkurrent, der er vaks ved havelågen.

Email og pegedomæner

Det er uproblematisk at pege et domæne over på et andet domæne, samtidig med at man opretholder e-mailadresser til pegedomænet.

Du kan altså nøjes med at bruge domænet til e-mailhåndtering.

DK-hostmaster

DK-hostmaster administrerer alle domæner og dermed alle pegedomæner der ender med “.dk”.

Domæner og pegedomæner bestilles altid et webbureau, fx Kumento.

Kontakt Kumento her