Support – nyhedsbrev og e-mail marketing

Opsætning af nyhedsbrev

På denne side vil vi efter bedste evne både arbejde med nyhedsbrev og e-mail marketing.

Nyhedsbrev og e-mail marketing er to sider af samme sag. E-mail marketing er effektiv markedsføring, når man først har fanget måden at tænke og arbejde på. I Kumento er der mulighed for at kombinere nyhedsbrevsfunktionen med hjemmeside, blog og app i en og samme løsning.

Vi har gjort det nemt for dig at blive ekspert i email marketing.

Installation af nyhedsbrev

Kumento har installeret modulet til nyhedsbrevet. Så det skal du ikke spekulere på. Det er gjort.

Oprette grupper

En gruppe er i denne sammenhæng en liste af brugere, som du kan vælge at sende et nyhedsbrev til.

Oprettelse af grupper sker samtidig med oprettelse af modtagere til nyhedsbrevet.

Du kan oprette så mange grupper, som du har lyst til.

Fremgangsmåde:

  • Klik på modtagere (subscribers)
  • Klik på tilføj ny modtager (add new subscriber)
  • Udfyld felterne “Navn”, “E.mail adresse”, vælg status og vælg guppe eller opret ny gruppe

 

Nyhedsbrev og e-mail

 

Håndtering af grupper

Der er ikke meget, som du skal gøre, for at håndtere grupper.

Du har oprettet grupper i forbindelse med oprettelse af brugere. Du kan føje til efterhånden, som behovet opstår.

Næste gang du skal bruge grupper, er når der skal udsendes en nyhedsbrev (som jo i princippet er en e-mail).

 

Tilmeldingsformular

Du indsætter en tilmeldingsformular på hjemmesiden ved at bruge en af to muligheder:

  • Indsætte widget knyttet til den ønskede gruppe. Det er den helt sædvanlige måde, man benytter i WordPress.
  • Indsætte shortcode på side eller indlæg.

Shortcode: (email-subscribers namefield=”YES” desc=”” group=”Public”)

  • Erstat den almindelige parantes med firkantede paranteser i begge enden af koden, alt [ og ].
  • Skriv den ønskede gruppe mellem anførselstegnene, hvor der står Public. Du behøves ikke ændre denne. Hvis, så skal du undgå æ, ø og å, specialtegn og mellemrum.

 

Oprette nyhedsbrev

Nyhedsbrev oprettes inden under fanebladet “Templates”.

Her kan du oprette nyhedsbreve efter behov. Gem evt. en kladde undervejs, hvis du ikke bliver færdig i et hug.

Nyhedsbrevet redigeres som enhver anden side eller indlæg.

 

Udsendelse

Udsendelse i forbindelse med nyhedsbrev og e-mail marketing er det afgørende øjeblik. Det er heldigvis også den nemmeste del af indsatsen.

Fremgangsmåde:

  • Klik på “newsletter”.
  • Vælg det aktuelle nyhedsbrev i rullemenuen.
  • Vælg “Send nu”.
  • Vælg gruppe.
  • Tryk send.

Et godt tip er her, at sende til testgruppen først. Så er risikoen for at sende skrammel ud til modtagerne mindre.

 

Rapporter

Under rapporter kan du se de udsendte nyhedsbreve samt status, udsendelsesdato, antal modtagere og selv nyhedsbrevet.

Ligeledes kan du under det enkelte nyhedsbrev se, hvem der har modtaget nyhedsbrevet, hvem der har åbnet, hvor mange der ud af den samlede modtagergruppe åbner nyhedsbrevet.

 

Tips og tricks

Tips og tricks også support artikler, der vedr. mere generelle emner til webmasteren.

Link til tips og tricks